Maja tog hurtigt den beslutning at jeg skulle køre, og jeg tænkte - oki så gør jeg det!!
Jeg indrømmer også at det var en smule angstprovokerende og det var med bankende hjerte at jeg mandag satte mig klar på scooteren og Maja satte sig bagpå og at vi så var ellers var klar til at indtage trafikken..
Det er meget forskelligt om man sidder foran og styrer eller om man sidder bagpå og vi har derfor haft hver vores oplevelse af den aller første scooter tur. 😎
Maja:
Med bankende hjerte og rystende ben satte jeg mig bag Louise på scooteren. Det der med at skulle ud og køre i trafikken her på Bali var rimelig grænseoverskridende. Normalt kan jeg bedst lide når det er mig der styrer rettet, men det her med at køre scooter har jeg altså ikke helt fået fat i endnu. Jeg synes den er for tung og føler mig for usikker til at turde kaste mig ud i trafikken. Så da Louise aftenen før annoncerede at nu var vi klar, måtte det jo selvsagt også være hende der tog styringen.
Fra vores boligområde kommer man ud på hovedvejen midt i et sving og så skal man over på den anden side af vejen for at komme til højre, da man kører i venstre side her på Bali. For mig at se var det den største forhindring, fordi der altid er mange biler, men Louise kastede sig ud i udfordringen og krydsede vejen uden problemer. Da først vi var kommet ud på vejen gik det som smurt, jeg kunne sådan set bare sidde bagpå og nyde udsigten og hilse og smile til alle balineserne, der tilsyneladende synes vi ser yderst underholdende ud 😂
Louise kørte eksemplarisk hele vejen og da vi nåede frem var jeg jublende og fyldt med gåpåmod og følelsen af frihed. En fantastisk følelse af at vi ikke var afhængige af andre mennesker mere.
Louise:
Oki, bremsen er der, jeg speeder op med højre håndtag og for Gud skyld husk at køre i venstre side Louise. Det var noget af det der kørte på højtryk inde i hovedet på mig da vi satte kurs mod organisationen. Jeg var total angst over at skulle krydse hovedvejen, og tænkte; det kommer aldrig til at ske. Jeg har luret at høflighed ikke sådan rigtig er til at få øje på i trafikken og den måde hvorpå man ligesom kommer ud på vejen er ved at møve sig ind, det er bare ikke så skide nemt når man skal krydse en yderst trafikeret vej og der slet ikke er nogen der giver plads. 😳
Oki, der kom et hul - så er det nu Louise, speed op og hold nu balancen og husk at bremse lidt mens du drejer.. Husk at slukke for blinklyset, hold øje med vejen - der er seriøs dårlige veje her på Bali så det er nemt at komme til at køre ned i et hul. Venstre side, Venstre side!!! Oki, hold øje med alle bilerne, hold øje med alle scooterne, hold øje med alle menneskerne.. Ventre side, venstre side!!! Brems mens du drejer..
Jeg var DYBT koncentreret hele vejen derud og selvom det sådan set kun går ligeud så var det nervepirrende, angstprovokerende, men sikke en forløsning da vi nåede frem, jeg var jublende og helt høj på det, og den følelse af frihed det gav os, gjorde at det var det hele værd.. 🙌🏼😂🙈
Der er ikke nogen af os som før har prøvet at køre en scooter så det var måske også lidt vovet at første gang skulle være på Bali og i en trafik som den der er her. De kører som gale, dytter af alt og alle, men vi føler os ret flyvende hvis vi selv skal sige det 😜💪🏼
🌴☀️🌺
Ingen kommentarer:
Send en kommentar