Ceremoni på stranden og imponerende Ogoh-Ogoh'er 😊☀

Det balinesiske nytår, også kaldet Nyepi er en kæmpe stor del af kulturen og noget de går vældig meget op i og forbereder til i lang tid inden selve begivenheden løber af stablen, hvilket den i øvrigt gør i flere dage også.
Nyepi-dagen er den mest hellige dag for det balinesiske folk, og de fejrer den ved at lukke alt ned, som i alt i 24 timer. Selv lufthavnen er lukket ned, ingen biler er tilladte på vejene og alt lys på hele øen bliver slukket. Lyskryds og gadelygter, alt er mørklagt. En lille skræmmende info – ved at lukke alt ned i de 24 timer reduceres CO2 udslippet med 30.000 tons.
Balineserne tror på at ved at slukke alt lys og gøre øen ”mennesketom” i 24 timer så er der ingen onde ånder der vil bosætte sig på øen og de kan derfor gå ind i et nyt år fri for ånder.

I lørdags ringede vækkeuret kl. 04.00 og Maja og jeg fik igen bekræftet at vi altså ikke er de største morgenmennesker, men nysgerrige som vi er, sagde vi ja da Aji spurgte om vi ville med til en ceremoni på stranden. Vi skulle mødes med Aji’s stor-familie i hans Village hvorefter vi i en lang linje skulle køre samlet til stranden. Den linje er tilsyneladende en ret vigtig ting for den må ikke brydes og det resulterede i at trafikken blev stoppet i diverse kryds for at gøre plads til os.
Ceremonien på stranden er en form for udrensning og en optakt til selve Nyepi-dagen, hvor de beder og giver deres ofringsgaver.

Mandag var det karneval-dag og gaderne var fyldt med fest-glade mennesker, lange parader med musik og de hjemmelavet Ogoh-Ogoh’er. De store Ogoh-Ogoh’er, symboliserer de onde ånder og blev båret rundt i gaderne for at forvirre de onde ånders stedsans så de ikke kan finde hjem igen, og til slut blev de brændt.
Det var en spændende oplevelse og er vi begge dybt imponeret over hvor vilde og detaljeret de Ogoh-Ogoh’er var. Det var ret nemt at føle sig forholdvis lille ved siden af sådan en kæmpe. Billederne illustrerer kun et lille udblik af hvad vi så af vanvittige og imponerende Ogoh-Ogoh'er i løbet af mandagen.

Tirsdag var selve Nyepi-dagen, og ifølge det balinesiske kalenderår gik vi ind i år 1939.  Dagen bliver også kaldt silence-day, hvilket betød vi havde en dag hvor vi skulle være hjemme og ikke måtte gå udenfor. Ingen lys, ingen madlavning, ingen grin – ingenting, andet end os selv og vores tanker. Det var en lidt speciel, men samtidig sjov oplevelse for det endte da med at vi sad og spiste i mørke, kun en lille lommelygte havde vi tændt. Til gengæld var det ret vildt at fornemme roen, og helt automatisk talte vi ikke ret højt.
Vi sluttede dagen af med at nyde en helt absurd fantastisk flot stjernehimmel. Noget som kun kan opleves når alt andet lys ikke kan påvirke det.
Billedet har vi tyvstjålet fra Komang som tog det tirsdag aften, men vi har fået lov 😉
Terima Kasih 🙏🏼

☀🌺🌴

En søndag i tøsernes tegn ☀😎✌🏼

Det der startede med at skulle være en stille og rolig søndag hjemme hos os sammen med den daglige leder fra organisationen, blev i stedet til en tur på stranden med alle teenage-tøserne hvor teambuilding og en snak om forhold og drenge skulle være i centrum.

Den daglige leder havde på forhånd spurgt om vi ville fortælle lidt om de erfaringer vi har og vores tanker om hvad der kendetegner et godt forhold. Ønsket var at vi fortalte om hvilke værdier der er vigtige for os i et forhold og hvad vi får ud af det. Uden at dele for meget og uden at overskride de grænser og kulturforskelle der er omkring emnet fik vi en rigtig fin snak med tøserne. Det kunne mærkes at emnet er et følsomt emne og til tider svært for pigerne at tale om, så vi foreslog at de kunne skrive eventuelle spørgsmål ned på et papir, anonymt og vi vil så forsøge på et senere tidspunkt at besvare dem i fællesskab med den daglige leder. 

Efterfølgende var det tid til leg og sjov med forskellige teambuildings øvelser og vi kan kun sige at det så vældig underholdende ud fra sidelinjen. Der var både balloner, mel og vand indblandet. 

Hjemme i organisationen blev der afslutningsvis serveret mad som pigerne selv havde handlet ind til og efterfølgende kokkereret. Den dag blev det serveret på store bananblade, og så var det ellers bare at stikke klør fem i fadet og begynde. En anderledes sjov og mærkelig fornemmelse, men hyggeligt. 

🌴🌺☀

Filmaften og popcorn i lange baner 🍿🎬

Er der andre end mig (Louise) der har prøvet at poppe popcorn i tre timer? 😂🙈
Sammen med Ingeborg ville vi holde en filmaften for ungerne i organisationen, og ingen filmaften uden popcorn, saltstænger, chips og sodavand.
Vi tog, lørdag formiddag ud for at handle alle de ting vi skulle bruge. Vi minder jer lige om at der er omkring 100 børn så der skulle bruges en del.
Første stop i et større supermarked, hvor vi købte små chipsposer, saltstænger og plastikkrus til hver af børnene, gik det hurtigt op for os at vi måske var en anelse optimistiske da vi tog scooteren og vi endte med at ringe til Aji som kom og hentede tingene - hva skulle vi gøre uden ham 😃
Videre til det næste supermarked hvor vi købte sodavand og popcorn, også her gik det op for os at det hele måske fyldte lidt mere end vi havde regnet med, men vi blev stædige og VILLE køre det ud i organisationen på scooter - det bliver mere og mere Bali-style på den scooter 😂✌🏼
Maja startede popcorn processen, men grydens bund var for tynd, olien blev for varm og popcornene brændte på - fuck, vi har lovet popcorn til 100 børn, what to do??
Ny gryde, den rette mængde olie, laveste blus på komfuret og så ryste gryden hvert andet øjeblik var åbenbart opskriften og Maja så sit snit til at overlevere opgaven til mig 😂 "Det går da meget godt det der Louise, den opgave fik du"
Men men men, popcornene var ikke blevet saltet og pakket så perfekt hvis ikke det havde været for Majas ekspertise med at smage til og tålmodighed med at pakke i plastiskkrus og sætte låg på.
Tre timer senere, øm i håndledene, øm i fødderne og svedige fik vi på ganske overkommelig vis serveret popcorn, saltstænger, chips og sodavand til børnene og Inside Out blev sat på og selvom der kun var to der faktisk forstod budskabet og meningen i filmen hyggede de sig og havde en god aften.

🌺🌴☀

Sanur 😀✌🏼

Louise skriver:
Første gang vi var i Sanur var da vi tilbage i januar skulle til Nusa Lembongan, det er nemlig fra Sanur man skal sejle. Allerede der vidste vi at vi var nødt til at komme tilbage og opleve og mærke roen og stemningen i byen. For ca halvanden uges tid siden havde vi et par dage i Sanur og er faktisk ret vilde med byen og hvad den rummer og tilbyder. Det er måske heller ikke så underligt da vi flere gange er blevet enige om at vi nok i virkeligheden er mormor og mormor på tur, for klientellet er derefter og i den lidt højere ende af aldersskalaen. Men ikke desto mindre finder man en rigtig fin balance mellem afslapning, ro og en fredfyldt atmosfære samt shopping, bar, musik og restauranter i Sanur.
Vi boede på det store Swiss-belressort som ligger super centralt og alt hvad vi behøvede var i gå afstand, hvilket for os gør det meget attraktivt.
Er man lidt af en tatoverings elsker som både Maja og jeg så er Segara Ink et besøg værd, de er vanvittig dygtige og super søde. Gå-turen til tattoo-shoppen kan man passende tage langs strandpromenaden som er utrolig hyggelig og selvom man med garanti bliver stoppet af en flok ihærdige damer der rigtig gerne vil have man skal kigge i deres butik og købe noget, så er det en dejlig tur på ca 15 min fra hotellet.
Som mere eller mindre nabo til hotellet fandt vi Casablanca Dine Drink Dance, som er et sted der byder på lidt af hvert. Afslappet, cool og uformel sted, hvor man både kan spise, eller bare nyde en øl eller drink til en omgang live musik af forskellig art. Atmosfæren minder lidt om Balis svar på et after-ski sted, hvor folk hænger ud og snakker lidt på kryds og tværs. Det var også her at forsangeren i et rock band troede Maja var min datter 🙃🤔godt nok er jeg blevet et år ældre siden vi forlod Danmark, men det er Maja trods alt også.

Maja skriver:
The Village Cucina Italiana fodrede os med lækker anti-pasta og pizza. Uden at nævne nogle navne kan vi roligt sige at nogen er ret så udfordret på indonesisk mad, så en god pizza eller hvad de lidt mere turistede områder ellers byder på er vældig værdsat. Her kan vi også nævne Byrdhouse, primært også pga at beliggenheden er så fin lige ned til havet og med den rolige atmosfære uden biler og scootere der gasser op og dytter hele tiden.

Mens Louise fik nye tatoveringer valgte jeg en lidt mindre smertefuld behandling og fik ordnet negle på hænder og fødder i stedet. I virkeligheden er der rigtig mange steder og, hvis man googler det er det nemt at finde omtaler på de fleste steder og så er det ellers bare at vælge. Denne dag faldt valget på Gloria spa, hvor min fødder og hænder blev ordnet på samme tid af hver sin lille dame og til den utrolige sum af lidt over 50kr. Bali kan desværre give lidt dyre vaner, da det der er billigt her, desværre er hammer dyrt i dk.

Sanur er bestemt et besøg værd.

🌴🌺☀