tirsdag den 21. marts 2017

En søndag i tøsernes tegn ☀😎✌🏼

Det der startede med at skulle være en stille og rolig søndag hjemme hos os sammen med den daglige leder fra organisationen, blev i stedet til en tur på stranden med alle teenage-tøserne hvor teambuilding og en snak om forhold og drenge skulle være i centrum.
Den daglige leder havde på forhånd spurgt om vi ville fortælle lidt om de erfaringer vi har og vores tanker om hvad der kendetegner et godt forhold. Ønsket var at vi fortalte om hvilke værdier der er vigtige for os i et forhold og hvad vi får ud af det. Uden at dele for meget og uden at overskride de grænser og kulturforskelle der er omkring emnet fik vi en rigtig fin snak med tøserne. Det kunne mærkes at emnet er et følsomt emne og til tider svært for pigerne at tale om, så vi foreslog at de kunne skrive eventuelle spørgsmål ned på et papir, anonymt og vi vil så forsøge på et senere tidspunkt at besvare dem i fællesskab med den daglige leder. 




Efterfølgende var det tid til leg og sjov med forskellige teambuildings øvelser og vi kan kun sige at det så vældig underholdende ud fra sidelinjen. Der var både balloner, mel og vand indblandet. 









Hjemme i organisationen blev der afslutningsvis serveret mad som pigerne selv havde handlet ind til og efterfølgende kokkereret. Den dag blev det serveret på store bananblade, og så var det ellers bare at stikke klør fem i fadet og begynde. En anderledes sjov og mærkelig fornemmelse, men hyggeligt. 




🌴🌺☀



Ingen kommentarer:

Send en kommentar