Kan en uge både flyve og snegle sig afsted??

Det er har været en uge med både op- og nedture, modløshed og kampgejst. På den ene side er ugen gået sindssygt stærkt og på den anden side er den gået langsomt.

Vi har været fuldt optaget hele tiden og vores hjerner har kørt på højtryk, men vi har begge en følelse af at være glade for at have taget den her beslutning om at være i praktik her i et halvt år.

Siden søndag aften har vi boet i det guesthouse vi endte i efter den lidt kaotiske og lange taxatur. Medarbejderne er utroligt søde og hjælpsomme. Vi er blevet kørt frem og tilbage til arbejde hver dag (selvfølgelig mod betaling).
En dag efter arbejde ville vi finde noget mad og vi har været på en restaurant eller måske nærmere et gadekøkken efter deres anbefaling, hvor vi fik noget der hedder Babi Goling - helstegt fyldt gris med ris til.
Derudover har vi i den grad fået oplevet det lokale Bali-køkken, vi har spist nogle yderst suspekte steder, hvor hygiejne nærmest er ikke-eksisterende, men maden er velsmagende og maverne har indtil videre bestået prøven 👌🏼😜

I Tabanan Kota (centrum) er der marked hver aften, hvor man kan købe mad, frugt, tøj og en masse andet, der blev vi også taget med en aften og fik aftensmad og balinesisk slik/dessert, som i øvrigt kan beskrives meget kort - klistret!
Det er en smule angstprovokerende at smage på noget som vi ikke ved hvad er, men til gengæld blev vi enige om at vi aldrig selv ville ha købt det så det er egentlig også ret fedt at vi har lært nogle lokale at kende som netop kan gi os de oplevelser vi ikke selv ville opsøge.
Vi må derfor også indrømme at vores første antagelse af Tabanan nok i virkeligheden ikke holder stik, da vi har fundet ud af, at det vi troede var Tabanan by faktisk var en lille forstad til selve byen.

Desuden er vi ved at forhandle en god pris på plads på et hus der ligger lige ved siden af det vi bor i nu. De har den her uge været i gang med at sætte det i stand og det skulle gerne stå færdigt en gang i næste uge, så vi kan rykke derind. Godt nok kun på et værelse til at starte med, men til januar får vi så hele huset og hver vores værelse.
Vi venter på om de vil acceptere vores bud, og vi glæder os til at kunne pakke ordentlig ud, få skabt os en ordentlig base og starte hverdagen for alvor - 14 dage i en kuffert er lettere kaotisk!

Ude på vores arbejdsplads har vi også været på en følelsesmæssig rutschetur. Nogle gange virker det helt uoverskueligt, hvordan vi overhovedet skal få kontakt til børnene og blive en del af deres hverdag og aktiviteter, men så en gang imellem ser vi nogle små gennembrud. Vi må nok bare væbne os med tålmodighed og så langsomt få opbygget relationer.
Her er uendeligt mange muligheder for at lave nogle fede aktiviteter og vi skal nok bare lige i gang, så begynder det at give mening. Sleve området er enormt frodigt og vanvittigt smukt og Danmark kan godt pakke sammen 😉

Hver dag har vi gået en tur rundt i området, for ligesom at vise ansigt og vi kan mærke at det rent faktisk har været godt, for vi får talt med flere og flere børn, og de begynder at ku genkende os og hilser noget mere på os.
I starten blev vi en smule overvældet over at alle børnene kom hen og gav hånd til os, men vi fandt hurtigt ud af, at det altså er sådan de viser respekt og høflighed overfor deres medmennesker.

Alt i alt går vi på weekend ved godt mod, men vi glæder os også til at vi forhåbentlig kan slå hjernerne lidt fra og slappe af 🙈

🌺🌴☀️