mandag den 23. januar 2017

Ikke alt er en dans på roser

Når man taler om Bali vil de typiske billeder på nethinden være sol, hvide sandstrande, palmer, cocktails i skyggen, krystalklart vand – et glansbillede der overgår alle forventninger.
Der sker bare det, at når tidshorisonten hedder et halvt år, et halvt år væk fra familien, kæreste, venner og bekendte, ja så skal der ikke så meget til før glansbilledet krakelerer en smule.
Når dagligdagen i virkeligheden er alt andet end sol, hvide sandstrande, palmer, cocktails i skyggen og det krystalklare vand, men derimod støj og os fra trafikken, små beskidte gadekøkkener, ris i lange baner og udfordringer på jobbet.

Der er så vanvittig stor forskel på om man tager til Bali som turist på ferie i 14 dage eller om man vælger at bosætte sig i et halvt år som vi har gjort. Vi har ikke et sekund fortrudt det, men der ligger rigtig mange overvejelser og forberedelser forbundet med sådan en tur. Vi har heldigvis haft en rigtig god vejleder i Danmark der var med helt fra starten, da vi skulle skabe kontakten til organisationen, og som i den grad har gjort alt hvad han kunne for at forberede os på alt hvad der kan dukke op af ting. Hvordan vi rent praktisk skulle håndtere det at være studerende i et andet land der kulturelt set er så anderledes end det vi kender hjemmefra, hvordan vi fysisk kunne forberede os, og til slut, men også den vigtigste - hvordan vi mentalt skulle forberede os.
Det har været guld værd.
Vi er begge to meget reflekterende, mentalt stærke, rolige og tænker generelt positivt og det har uden tvivl hjulpet os i mange situationer. Vi har efter bedste evne forberedt os på den her tur, og selvom vi synes vi gjorde et godt stykke arbejde hjemmefra, har vi været udfordret på alle områder og alle vores følelser har været i spil undervejs.
Vi bruger hinanden i de situationer hvor det bliver svært, for det bliver svært, det har været svært for os begge to at være geografisk adskildt fra alle dem vi holder af.
God bless Facebook, messenger, FaceTime og alle de tekniske redskaber der findes sådan at vi da trods alt kan være i kontakt med Danmark når vi har brug for det, og ikke er helt afskåret fra verden.
Alt er ikke en dans på roser, selvom det jo faktisk lyder ret så idyllisk når vi ind imellem stopper op og siger til os selv, at vi bor på Bali og skal det i 4 måneder endnu. Vi kniber stadig os selv i armen ind imellem og føler os vanvittige heldige og derfor vil vi også gerne lige understrege at vi har det for vildt og er forelsket i Bali 🙏

Med valget om at drage på eventyr, har vi på samme tid fravalgt noget andet, jul med familien, nytåret med vennerne, fødslen af en ny nevø, runde fødselsdage, kobberbryllup og mange andre ting. Vi har fra start været enige om at vi ikke ville prioritere anderledes, men lige præcis i sådanne situationer bliver det ekstra tydeligt at afstanden er lidt større end en cykeltur eller togtur hjem til familien.
Vores egne fødselsdage er i nær fremtid og min (Louise) skal fejres på en ø der hedder Nusa Lembongan sammen med Maja, Nicklas, Ingeborg (en anden dansk pige der er kommet til organisationen), Aji og Komang og jeg glæder mig, men afviser da ikke at min familie lige får en kærlig tanke med på vejen om at de da rigtig gerne måtte ha været her. 😉

Vi vil rigtig gerne dele ud af nogle gode råd, til andre der drømmer om, eller står overfor en eventuel udlandspraktik, gode råd som vi har fundet ud af er vanvittige vigtige at gøre sig nogle tanker omkring inden afrejse.
Sørg for at afstemme med venner, familier og kærester på forhånd hvor meget kontakt der skal være, hvad i forventer af hinanden, hvad der skal tales om når i ringer til hinanden. Sådan undgår i misforståelser og alle får en god oplevelse. Det har jeg (Louise) ihvertfald erfaret kan være en stor fordel at være i åben dialog omkring inden afrejse.
Gør op med dig selv at der er oplevelser, højtideligheder, familiemæssige og vennemæssige ting du vil gå glip af, sig til dig selv at det er oki, det er møj hamrende ærgerligt, men det er oki. For den rejse og de oplevelser der liger forude, er så vilde at du ikke vil undvære dem.
Gør dig en hel masse overvejelser omkring din mentale tilstand og dit mentale overskud, vær forberedt på du kommer til at trække på alle de redskaber du kender og har. Forbered dig på hvad du kan komme til at se og opleve og erkend hvor du vil blive udfordret. Kun deraf kan du hjælpe dig selv. Tal med din eventuelle rejsemakker, brug hinanden, sænk paraderne og giv hinanden plads og lov til at være glade, triste, frustrerede, lykkelige, kede af det og fuldstændig overvældet over den ultra fede oplevelse det er at rejse ud et halvt år, som både styrker dit væsen fagligt og personligt.

Det er en rejse for livet, grib den og nyd den, men vær stærk og modig.

☀🌴🌺

1 kommentar:

  1. vi forsøger vores bedste for at hjælpe og behandle dig som fra hinanden af ​​vores familie. anyway jeg er et menneske, der altid gør fejl og taler for meget. men jeg har aldrig behandle dig som en bule. du er en del af vores familie.

    SvarSlet