Brylluppet foregår over flere dage med fest og farver rundt forskellige steder.
Forud for brylluppet tager gommen og hans familie på besøg hos bruden for at fortælle at gommen ønsker at ægte bruden og hendes familie accepterer så og indvilliger i at de skal giftes.
Gommen aflægger derefter hans præst og de ældre i byen et besøg for at rådføre sig omkring hvilken dato der er bedst for afholdelse af ceremonien.
Igen besøger gommen og hans familie bruden og hendes familie, og denne gang har de gaver og ofringer med i form af mad og tøj som et symbol på at deres respekt. Det er også ved denne lejlighed at bruden og gommen udveksler ringe for at bevise de nu er en enhed.
Efterfølgende fortrækker både bruden og gommen til hver deres hjem i tre dage inden de sidste festligheder og ritualer finder sted.
Gommen og hans familie har nu et ritual hvor de skal bede i familiens tempel, hvorefter de skal hen til brudens hjem og ”hente hende hjem” til gommens hus hvor hun nu skal bo sammen med hans familie. Når de kommer tilbage til gommens hus starter den næste del af brylluppet, hvor de sidder sammen, omringet af familien. Her modtager de råd og vejledning og hvor begge familier giver deres samtykke til brudens status og som nyt medlem i gommens familie.
Der bliver udrenset for onde ånder og de gode bliver tilbedt og bliver budt velkommen sådan at brudeparret kan få et godt og rigt liv sammen.
En dag vi sad i bilen sammen med Aji kom jeg (Maja) til at nævne at det kunne være sjovt at opleve et balinesisk bryllup og inden jeg vidste af det var vi inviteret med til hans vens bryllup.
Aji vidste dog ikke, hvornår det skulle finde sted, for det er åbenbart en større videnskab. Det skal tilsyneladende passe sammen med brudens og brudgommens fødselsdage og så er spiller sol og månes cyklus vist også ind på det. I hvert fald skal de ældre i familien spørges til råds og så bliver der fundet en dato.
Halvanden uge før bryllupsdatoen fik vi at vide, at ceremonien var fastsat til 1. Februar. Derudover fik vi besked på at nu skulle der shoppes tøj/stof til tøj og da Nicklas var på besøg skulle han også iføres et balinesisk sæt tøj. Vi kørte hen i en forretning i to etager fyldt med stoffer og det var noget af en forestilling at skulle vælge imellem farver, blonder, mønstre og til sidst et bælte til taljen.
Efter mange overvejelser og farvesammensætninger fandt både Louise, Ingeborg og jeg det helt rigtige. Nicklas var så heldig at det hele var færdigsyet, så han skulle bare vælge mellem mønstre og farver.
Derefter kørte vi til en lille butik, som ved første øjekast bare lignede en lille kiosk med sodavand og snacks, men inde bagved, i det meget lille lokale, stod et par symaskiner og på hele bagvæggen hang der blondebluser og nederdele. Her blev vi målt på alle led og kanter og fik ved hjælp af billeder fra nettet forklaret, hvordan vi især gerne ville have vores bluser, også kaldet en kebaya. For omkring en halvtredser hver ville det blive syet og kunne hentes nogle dage efter.
I mellemtiden tog vi et smut til øen Nusa Lembongan for at fejre Louises fødselsdag. Udover at komme hjem til et rent hus med rent sengetøj og rene håndklæder, havde Aji hentet vores tøj.
Meget spændte prøvede vi det og måtte sande at vi ikke så helt idiotiske ud, som vi måske havde frygtet en smule. Vores såkaldte nederdele som normalt er ét langt stykke stof som skal svinges rundt om kroppen havde vi også fået syet så det var nemmere at tage på. Men nemt var det ikke at gå i, og slet ikke meter-lange skridt, for slet ikke at tale om at det nærmest var umuligt at gå op af trapper i og ind i en bil.
1februar kom og vi iførte os alle festtøjet, nogle lidt mere tilfredse end andre (Nicklas var ikke i sit es).
Ingeborgs søster og veninde, der også var besøg, havde selvfølgelig også fået en invitation. Aji havde fundet en bil, hvor vi alle kunne være og så kørte vi ellers afsted.
Da vi ankom skulle vi gå ind forbi en hel flok af kvinder der sad lige ved indgangen, der gik nærmest et vin af begejstring gennem dem alle da vi trådte ind og det føltes næsten som de ville have klappet, hvis ikke det var fordi selve bryllupsceremonien fandt sted inde i templet ved siden af. Det var lige før vi var en større attraktion end selve brylluppet.
Vi blev budt på lidt kage og en sodavand og en ældre mand spurgte om vi ville overvære ceremonien. Nicklas sagde ja helt uvidende om at vi ville blive ført midt ind i templet og placeret oppe foran, så vi kunne sidde og kigge på brudeparret og de andre gæster, hvilket var super fint da vi først var kommet derind, men turen dertil var rimelig opsigtsvækkende og vi følte lidt vi pressede os på. Men alle var meget søde og hjælpsomme og indtil himlen åbnede sig og det begyndte at styrte ned fik vi set en del af ceremonien. En længere proces, hvor der bliver udrenset for onde ånder, taget imod de gode ånder og ofret diverse ting og sager alt imens røgelse brænder for fulde gardiner og der bliver sprøjtet vand alle vegne. Et ritual der blev gentaget flere gange var at bruden, gommen og hans forældre holdt en blomst mellem hænderne, hvorefter de samlede dem og holdt dem op for hovedet, mens præsten bad for dem og sagde/sang en masse. Det blev gentaget med flere forskellige slags og farver af blomster. Derudover var der også et ritual med at brudeparret skulle skylle deres mund – de fik hældt lidt vand ud i hånden for derefter at skulle skylle munden og spytte det ud igen. Det gør de også for at rense ud for onde ånder og for at vise den anden at de nu er klar til kun at dele livet med modparten.
Desuden var der også et par vidner i form af en and og en hane, som stod i hver deres pose, for en gang imellem at blive taget ud, båret lidt rundt og så placeret i poserne igen. Det gjorde en lille smule ondt i dyrevelfærdshjertet, i hvert fald i mit 🙈
Efter vi havde set det meste af ceremonien, men som varede meget længere end, hvad vi så, blev vi tilbudt mad. Der var en hel buffet af indonesiske retter, som vi bare kunne dykke ned i.
Da vi havde spist fortalte Aji at vi kunne komme hen og møde brudeparret og ønske dem tillykke, hvilket vi selvfølgelig meget gerne ville.
Både bruden og gommen er udstyret med en slags krone, som et lavet af forgyldte blomster. De rager godt op i vejret og vejer tilsyneladende en hel del, hvilket man godt kunne fornemme på bruden især, hun lignede i hvert fald en der syntes den var meget tung. Men ikke desto mindre var hun fantastisk smuk i både, tøj, udsmykning og make-up.
Vi hilste pænt på dem efter tur og ønskede dem tillykke og bagefter fik vi heldigvis lov til at få taget et billede sammen med dem.
Vi var alle ret taknemmelige og overvældet da vi tog derfra. Det var en stor, virkelig sjov og anderledes oplevelse og meget spændende at få så fint et indblik i kulturen, som også på dette punkt er så anderledes fra det vi kender til i Danmark.
🌺☀🌴
Ingen kommentarer:
Send en kommentar