fredag den 21. april 2017

Alle gode gange tre og vi er stadig forelsket i Gili Air

Tre hurtige anbefalinger hvis i skulle være så heldige at Gili Air er på jeres rejse destination.

Ja vi var nødt til det igen! 😉
Gili Air skulle simpelthen opleves igen og denne gang blev det med Nicklas, Majas mor Lisbeth og hendes veninde Lone. En dejlig tur og gensynet var skønt. Ikke mindst at blive vel modtaget i receptionen på hotellet med; welcome back guys, nice to see you. 😀
Igen boede vi på Oceans 5 dive resort, som ligger dejlig tæt på havnen, og som byder på lige det vi efterspørger – fine værelser, dejlig pool, og et altid imødekommende og hjælpsom personale. Derudover har de i deres lille coffee-shop en skøn gulerodskage som også er værd at smage 😉 Navnet på hotellet indbyder ligesom til det og er et oplagt sted at søge hen hvis dykkerlysten skal stilles. Desværre blev jeg (Louise) stoppet i min plan om at skulle ud og dykke med dem, så skal ikke kunne sige det med sikkerhed, men de virker som nogle kompetente mennesker som vægter sikkerhed højt. Vi har i hvert fald kunnet se alle tre gange at der ikke er nogle nybegyndere der kommer ud i havet at dykke før de har været en grundig instruktion igennem i poolen.

En god burger, god pizza, lækre fritter og kolde cocktails kan du finde mange steder, men vi må nu engang sige at Mowies Bar er det bedste og de er generelt leveringsdygtig i skøn og dejlig mad og vi kan ikke få nok. For som Maja siger; når man nu har fundet et godt sted så er der vel ingen grund til at prøve noget andet.
Og jeg er tilbøjelig til at give hende ret. Noget vi har lært er at standarderne varierer meget og at der kan være vanvittig langt imellem det gode måltid. Så det blev da også til en del måltider på Mowies samtidig med at vi igen nød en fuldstændig fantastisk solnedgang.

Vi er så privilegeret at have to stk. mandfolk som alle tre gange har hjulpet med transporten til Gili. De to første gange var med et selskab der hedder Sindex og den her gang var med Semaya. Og for henholdvis 500.000 og 450.000 IDR, alt efter selskab er vi blevet hentet i bus på et hotel i Ubud og kørt til Padang Bai og videre derfra med båd til Gili Air. Hjemturen er selvfølgelig med i prisen. Der er fordele og ulemper ved begge selskaber, men grundlæggende rigtig fine og vi er kommet frem og tilbage uden skræmmer.

☀🌺🌴













1 kommentar:

  1. Det var så fantastisk, kommer gerne igen. :-) Knus Mor Lisbeth

    SvarSlet