Projekt up-cycling 🙃👌🏼🙂

Tilbage i februar lovede vi jer at fortælle mere om det upcycling projekt vi fik stablet på benene. Det er sådan at der overalt i gadebilledet ligger skrald og nogle steder ret store bunker faktisk. Vi blev nysgerrige på hvorfor og hvad man evt ville kunne gøre. Vi kunne i hvertfald se at balinesernes forhold og kultur omkring skrald i naturen er et relativt stort problem. Der er ikke de store tanke omkring konsekvenserne for os mennesker, dyrerne, planterne og havet. Og det gælder i virkeligheden alle generationer.

Derfor så vi hurtigt en fordel i at give børnene i organisationen noget viden om konsekvenserne ved at smide skrald i naturen, og vise dem at man rent faktisk godt kan lave mange sjove og brugbare ting af skrald i stedet for at smide det i naturen, da de så forhåbentlig kan være de forbilleder der mangler og til at ændre tankegangen og kulturen omkring hele problematikken.
Der var stor opbakning til projektet og vi fik startet et samarbejde med lærerne fra organisationen og fik afholdt det første møde hvor vi talte om forskellige ting såsom en workshop hvor vi skulle holde oplæg omkring konsekvenserne, vi skulle tale ideer til forskellige ting man kan lave ud af skraldet, der skulle planlægges flere arbejdsdage, hvor vi i fællesskab med børnene skulle lave ting og sager og vi talte om at planlægge en fernisering.

Lad os bare sige det sådan at samarbejdet mere eller mindre stoppede efter det første møde og projektet tog en helt anden drejning end vi havde regnet med. Projektet fik titlen; leadership camp 2017 – a teenager who cares for environment. Det gik fra at være et frivilligt projekt hvor de børn der ville kunne være med, til at børn også udenfor organisationen kunne ansøge om at være med. Til at fokus lå mere på at børnene skulle lære at tage ansvar for eget liv. Workshoppen blev afholdt, dog langt mere formelt og kontrolleret end vi havde regnet med, med taler af diverse undervisningsansvarlige fra Tabanan og ligeledes blev det til at børnene skulle lave ting ud af skraldet som en lektie og ikke i fællesskab med hinanden som vi havde forestillet os. Da vi i sidste uge kunne se tiden var ved at løbe ud for os og vi stadig ikke havde afholdt de såkaldte arbejdsdage og stadig ikke fået planlagt ferniseringen, blev vi klar over at projektets udfald i hvertfald ikke blev som vi havde tænkt, men vi havde endnu ikke helt opgivet håbet.

Derfor fik vi lynhurtigt planlagt en dag hvor vi i fællesskab med børnene, kun fra vores organisation, kunne up-cycle og at børnene derefter skulle lave en lille præsentation af, hvad de havde lavet. Det blev en hyggelig dag og børnene var virkelig kreative.

Hvorfor gik det galt? Tja vi ved det ikke helt og har brugt timer på at tale om det og reflektere, men den helt grundlæggende ting er måske de sproglige barrierer, som vi må erkende der har været, og fyldt relativt meget. Samt at de simpelthen bare arbejder markant anderledes med børnene end vi gør i Danmark. Én ting har vi i hvertfald lært og det er at tydelighed er væsentlig når man skal samarbejde med en række mennesker som ikke taler det samme sprog og som ikke har de samme kulturelle baggrunde.

🌺🌴☀️